“Ned siger at hun “leder efter et godt

“Ned til hundene” begynder med
en kvinde ved et busstoppested i midten af ingenting som siger at hun “leder
efter et godt sted at græde.” Den kvinde bliver til hovedpersonen som har meget
til fælles med Helle Helle selv. Romanens hovedperson og fortæller er en 42 årig
forfatter som har forladt sin mand, og hun sidder nu ved busstoppestedet og
trænger til noget hjælp. Hjælpen kommer i form af et ungt par ved navn John og
Putte. John og Putte samler hende op og tager hende ind og lader hende sove i
deres sofa. Der er íkke noget specielt om John og Putte, de lever
et meget stille liv. Det er det der gør dem til nogle rigtig gode karakterer
som er meget elskværtige. Hovedpersonen finder langsomt tilbage til sig selv og
finder et nyt liv sammen med John og Putte. Hun hjælper til i huset og har
andre gøremål, bl.a. passer hun de hunde som romanens titel henviser til.

Bogen er meget klassisk Helle Helle og
bruger minimalisme til at fortælle så meget som muligt. Det kan være vanskeligt
at fortælle hvad der sker i sådan en bog fordi ved første blik sker der ikke så
meget. Helle Helle fortæller historien mellem linierne med diskrete “plot
punkter.” Hun gør karaktererne i romanen flade med vilje til at finde en
historie i det dagligdags. Det er det Helle Helle er kendt for og hun viser det
rigtig meget i den her bog.

We Will Write a Custom Essay Specifically
For You For Only $13.90/page!


order now

Desværre kan det også et svagpunkt at Helle
Helle gør sin karakterer flade, det gør det nemmere at relaterer med dem men på
samme måde gør det dem også kedelige i nogle kapitler af romanen. Helle Helle
gør hendes bedste til at undgå den her svaghed, og hun er også en af de forfattere
som bedst undslipper denne svaghed, det sker for eksemple næsten aldrig med
John og Putte.

Bogen prøver ikke at giv et metaforisk
indblik i livet eller at få læseren til at tænke sig om og relatere til
historien. I stedet prøver bogen at sætte et stille perspektiv på livet, hvor man
ser livet som hovedpersonen I romanen ser det, derfra bliver der stillede store
spørgsmål om hvad det er at være i live. Når man tænker på den her måde bliver
bogen meget god i det hele taget fordi det er en anderløs måde at stille sådan
nogle spørgsmål på, ved brug af minimalisme som kan ses selv i kortheden af
bogen.

Det største problem med bogen er hvordan
Helle Helle meddeler atmosfæren. Bogen begynder meget godt på det her punkt
hvor Helle Helle beskriver en meget bleg atmosfære som virker meget godt
hvordan hovedpersonen føler I starten. Desværre er det som om Helle Helle
glemmer hvordan man viser atmosfæren senere I bogen. Bogen beskriver meget godt
hvordan hovedpersonen føler mere og mere komplet og glad senere i bogen men
atmosfæren skifter aldrig ved de rigtige tidspunkter. Man føler en ser energi der
kommer fra John og Putte og begynder at smitte af på “Bente,” som Putte navngiver
hovedpersonen, men det hele føler stadig meget blegt og meningsløst som om
Bente er deprimeret, selv om hun aldrig er skrevet på den måde. Det gør at
læseren vil nogle gange føle at karakter udviklingen er lidt meningsløs.

Andet end det er det en meget god bog
som ikke viser noget nyt fra Helle Helle men viser meget af det som gjor hende
til en populær forfatter. Jeg vil anbefale denne bog til en hver som vil hurtigt
købe en bog som kan læses på meget kort tid

7.8/10